Klassisk og klinisk akupunktur

Klassisk akupunktur

TCM Traditional Chinese Medicine er den klassiske kinesiske akupunktur og er nok den akupunkturform de fleste kender til. Den kinesiske akupunktur kan dateres tilbage til ca. 2000 år før Kritus. Kineserne opdagede ved et tilfælde, at sårede soldater ofte blev helbredt for gamle lidelser efter de var blevet ramt af en pil eller et spyd. Efter mange års indsamling af information stod det klart at der på kroppen fandtes et system af punkter, som kunne stimulere til selvhelbredelse.

Man startede med at massere punkterne med sten og da stålet kom frem var det oplagt at forsøge med nåle, der viste sig at have en større effekt. Kineserne kortlagde et system af 365 punkter i 12 meridianer, som hver er forbundet til et organ. Når man behandler med TCM akupunktur interesserer man sig for hele kroppens balance. Akupunktur er regulering af energi og akupunkturpunkterne er en slags porte, hvorfra kroppen kan reguleres og kan kommunikere med omverdenen.

I akupunktur flyder alting sammen. Det fysiske, det psykiske, kosten, omverdenen, tiden, det åndelige. Yin og Yang er et af verdens stærkeste ”Brands”, selvom det blev opfundet tusinder af år før branding og logoer var noget man talte om. Yin og Yang symboliserer den kinesiske holistiske medicin, et helt menneske i balance med sig selv. Men et helt menneske rummer modsætninger i glæde-vrede, kulde-varme, fugt-tørhed, lykke-sorg, osv. osv.

Den kinesiske medicin har overlevet i tusindvis af år som folkemedicin og bredte sig i det forrige århundrede til resten af verden. I dag ved man, at aku-punkter ikke kun responderer på nåle, men på lys, laser, varme og frekvenser. Det fører den ældgamle medicin fra Østen ind i fremtiden her i Vesten.

Klinisk akupunktur

Vores krop kan betragtes som et meget avanceret elektrisk kredsløb. Al bevægelse er et resultat af elektriske impulser fra hjernen til musklerne. Når signalet rammer musklen, trækker den sig sammen, og musklen bevæger på den måde legemsdelen som den er tilhæftet på.

I enhver muskelspænding er der en øget ladning af elektricitet. Spændingen kan sammenlignes med en dartskive, hvor ”bullseye” har den største ladning. Dette er også stedet hvor det gør mest ondt ved massage på området, som også bliver kaldt for trigger-punktet. Et stik med en akupunkturnål direkte ned i triggerpunktet udløser den ophobede elektriske energi øjeblikkeligt. Effekten kan sammenlignes lidt med en lynafledning.

Patienten føler at det giver et lille stød, som kommer af at den elektriske spænding på et splitsekund, bliver fordelt i det omkringliggende væv. Derefter er der oprettet en ny balance i området. Blodgennemstrømningen er øget og immunforsvaret er aktiveret. Et minut efter akupunktur kan man måle over 100 kemiske signalstoffer i blodet, så hele nervesystemet responderer kraftigt på påvirkningen. Blodgennemstrømningen øges voldsomt, så der kommer langt større cirkulation i det belastede område.

Behandling af børn

Vi behandler nænsomt og omsorgsfuldt:

  • Hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær
  • Uro/aggressivitet, søvnproblemer, mareridt, angst, fobier
  • Muskelspændingeri f.eks nakke og ryg
  • Astma/allergi/eksem og høfeber
  • Acne
  • Ørebørn
  • Mavesmerter, oppustethed
  • Dårligt immunforsvar, børn der ofte har forkølelser og influenza

I behandlingerne bruger vi ikke nåle, med mindre barnet selv ønsker det. Det er meget vigtigt, at barnet ikke får en negativ oplevelse med nåle, som ofte giver fobi resten af livet. Vi bruger laserterapi, varmebehandling (moxa), vakuumterapi og akupressur.

Det er klart, at en hel del lidelser hører til på ”lægens bord”. Men forbløffende mange problemer kan behandles hurtigt og bivirkningsfrit, så dit barn kan slippe for unødvendig binyrebarkhormon og antibiotika.

Børn går tit med flere spændinger end vi voksne forestiller os. De klager sig sjældent og derfor overser man som forælder tit at ens eget barn måske trænger mere til behandling end en selv. Børn er nemme at behandle og reagerer generelt hurtigere på behandlingerne end voksne. Deres krop og immunforsvar kører i et højere gear og de er i deres mentale indgangsvinkel enormt åbne og fordomsfri i forhold til voksne.

Gigt

Sandheden er, at vi alle ender med at få slidgigt i større eller mindre grad, da vores led bliver mere og mere slidte, jo ældre vi bliver. Men når man stiller diagnosen slidgigt, er det selvfølgelig udtryk for, at sliddet er unormalt stort for patientens alder. Smerterne kommer egentligt ikke fra de slidte led, men fra nerver der bliver afklemt – som oftest af muskelspændinger.

Omkring slidte eller på anden måde overbelastede led, vil der altid være muskelspænding. Den øgede spænding har til formål at stabilisere det svage led, og på den måde skåne det for yderligere belastning. Omkring de belastede led (og muskler) kan der ophobe sig ledvæske og affaldsstoffer fra musklerne. Det øger selvfølgelig trykket i området yderligere og dermed også trykket på nerverne med smerter til følge.

Akupunktur og massage kan opløse spændinger og affaldsdepoter og har derfor en lindrende og i visse tilfælde en helbredende effekt. Spændingerne dæmpes, immunforsvaret aktiveres og blodgennemstrømningen øges. Det sænker trykket i området og giver patienten bevægelsesfrihed og færre smerter. Hvis man har fået diagnosen slidgigt bør man derfor ikke ”give op” og tro at sygemelding og operation er den eneste vej frem. De fleste knæpatienter kan f.eks. blive fuldstændig symptomfri efter ganske få behandlinger, selvom der er konstateret et betydeligt slid i knæleddet.

På længere sigt, er styrketræning eller svømning utroligt godt mod slidgigt. Når musklerne bliver stærkere, stabiliserer de det svage led og minimerer symptomerne.

Ledegigt (rematoid artritis)

Ledegigt er en såkaldt autoimmun lidelse. Dvs. at kroppens eget immunforsvar “går til angreb” på ledene og forsager inflammation, hævelse og smerter. Lidelsen har altså intet med slitage eller overbelastning at gøre, men kan sammenlignes med astma, allergi eller eksem, hvor immunforsvaret også overreagerer og går til angreb på kroppens egne celler. Årsagen til ledegigt er ikke klarlagt. Det kan dog observeres, at kosten kan forværre eller ligefrem fremprovokere et anfald. Majs, oksekød, svinekød, ost og nødder frarådes. Frisk ananas skulle derimod dæmpe inflammationen. Anfald af ledegigt kan slås ned med binyrebarkhormon (også kaldet cortison). Cortison har ret kraftige bivirkninger når det indtages som medikament. Heldigvis kan øreakupunktur stimulere binyrebarken til at frigive cortison ad naturlig vej, hvilket er fuldstændig bivirkningsfrit. Ofte er anfald slået helt ned efter kun én behandling.

Hedeture og overgangsalder

I kinesisk medicin har man en anden forklaring på overgangsalderen, end vi kender her i Vesten:

Hos en yngre kvinde som menstruerer jævnligt, bevæger energien i kroppen sig naturligt nedad, men når nyreenergien, som bedst kan oversættes til livskraften svækkes med alderen, ændres energiens retning og den bevæger sig i stedet opad. Energi er varme, og varme bliver til hede, og med heden kommer sved og urolig nattesøvn. Når energien på den måde forlader den nedre del af kroppen, mangler den i blæren og i fødderne. Det fører til inkontinens og kolde fødder.

Akupunktur er regulering af energi i kroppen, ikke andet. Derfor har vi faktisk mulighed for med akupunktur at trække den opadgående energi blidt nedad igen, og dermed skabe ny balance i kroppen.

Hedeture i overgangsalderen er ikke noget man bare skal affinde sig med, eller medicineres for. Hedeturene er i virkeligheden blot et udtryk for andretilstande som er i ubalance i kroppen, der kombineret med de hormonelle forandringer for læsset til at vælte.

En række andre faktorer forstærker nemlig overgangsalderen, og får sveden til at springe ekstra kraftigt:

  • Stress og angst
  • Traumer
  • Uforløste følelser, indelukkethed
  • Mangel på næringsstoffer

I en norsk undersøgelse faldt hedeturene på 48 % af de behandlede kvinder, og intensiteten faldt med 50%. Behandlingen havde ingen bivirkninger.

Vil du vide mere om hvordan akupunktur kan hjælpe dig, er du velkommen til en uforpligtende samtale med Marianne Bruus Jensen på tlf. 25355331 eller skriv info@borgaa.com

Læs mere om akuakupunkturbehandling af hedeture og det norske studie på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her http://www.srab.dk/sundhed-sygdom/artikler/akupunktur-goer-overgangsalderen-nemmere/

Øreakupunktur

Øreakupunkturen stammer fra Frankrig og er derfor en mere vestlig og videnskabelig orienteret akupunkturmetode end den traditionelle kinesiske akupunktur, som bygger på teorier om meridianer og energicirkulation og filosofi er om yin og yang balanceforhold. Øret kan betragtes som en slags neurologisk spejlrefleks af kroppen, hvor man både kan diagnosticere, smertebehandle og igangsætte processer i nervesystemet, så man ofte kan behandle årsagen i stedet for blot at lappe på symptomerne.

Behandling af muskel og ledsmerter med øreakupunktur kan altså både være helbredende og rent symptomatisk. Behandlingen starter med, at øret bliver scannet igennem for at lokalisere sygdomme, overbelastning eller ubalancer i nervesystemet. Til dette bruges enten en elektrisk punktfinder, der kan registrere de spændingsfald der sker på huden på ”overbelastede” akupunkturpunktur, eller en laser, der ved at lyse på punkterne kan fremprovokere målbare reaktioner i pulsen.

Hvis en mand f.eks. lider af smerter i skulderen, vil hans puls reagere og blive anspændt og kraftig, hvis man lyser i det punkt på øret, der repræsenterer hans skulder. Derefter kan man isætte en såkaldt permanål, som er en lillebitte nål der sættes i under tryk. Nålen har den egenskab, at den kan blive siddende i punktet op til flere uger, og på den måde påvirke skulderens punkt over længere tid. Når nålen bliver sat i, fungerer den som en slags besked til hjernen, om at der er noget galt i skulderregionen. Derefter er det op til immunforsvaret at tage sig af problemet.

Man kan altså godt kalde øreakupunktur for en slags informativ medicin. Derudover har nålen også en smertelindrende effekt – dog kun så længe den sidder i punktet.

Infektionssygdomme

Akupunktur kan effektivt stimulere immunforsvaret, og på den måde stimulere kroppen til hurtigt at komme sig over infektionssygdomme. Bihulebetændelse kan kureres eller formindskes, ved at give strøm direkte på hulerne med en betændelseshæmmende frekvens.

Akupunktur mod rygestop

Sportsskader

Sportsskader i f.eks. baglår, knæ, arkillescene, lyske og lægmuskler kan normalt kureres meget hurtigt med akupunktur. Man stikker lokalt i centrum af det overbelastede område, hvorved der udløses en fornemmelse af et lille elektrisk stød. ”Stødet” er elektrisk energi som er stagneret i det overbelastede område, der bliver frigivet til det omkringliggende væv. Immunforsvaret aktiveres, og der plejer at være bedring meget hurtigt, da helingshastigheden mangedobles.

Hovedpine og migræne

Først en definition: Migræne er en hovedpine der er så kraftig, at den ikke kan slås ned med paracetamol (alm. smertestillende f.eks. panodil) og er ofte ledsaget af kvalme og lysfølsomhed.

Hovedpiner og migræner kan have mange årsager

  • Muskelspændinger i nakken og imellem skulderbladene
  • Overbelastet kæbeled, ses typisk efter kranietraumer som trafikuheld eller bidproblemer, f.eks. de patienter der skærer tænder om natten
  • Øjenmotoriske problemer (spændinger i øjets muskulatur)
  • Stress, spekulationer, bekymringer
  • Misbrug af medicin eller alkohol, rygestop

Hovedpine og migræne behandles meget effektivt med akupunktur. De fleste patienter kan gøres fuldstændigt symptomfri. Selv meget svære migrænepatienter får næsten altid en stor lindring ud af behandlingerne.

Moxa / varmebehandling

Moxa er opvarmning af akupunkturpunkter, og overbelastede led og muskler. Moxa har ofte en fantastisk effekt ved slidgigt, spændinger, smerter (især hvis lidelserne er opstået efter kuldepåvirkning), men virker også rigtigt godt på immunforsvaret og f.eks. på blærebetændelse. Forskellen på akupunktur og moxa er at akupunktur regulerer energi i kroppen – moxa tilfører energi til kroppen.

Moxabehandling har været udført i tusinder af år i østen hvor man antændte en cigar-lignende rulle af sammenpressede urter (bl.a. gråbynke). Efter at ”urte-cigaren” havde brændt i et stykke tid blev det som glødende kul i enden, og man kunne så holde spidsen nogen centimeter fra patientens hud, og på den måde varme punkterne op. Desværre røg det kolossalt meget, og meget få klinikker
herhjemme har derfor praktiseret moxa.

Man har forsøgt sig med andre varmekilder, som røg knap så meget, men de havde ikke nær den samme effekt. Men nu har forskere i Frankrig udviklet en elektrisk pen, som udsender nøjagtig den samme varmefrekvens, som de oprindelige moxa-cigarer med urter.

Opfindelsen er genial, så takket være moderne teknologi kan vi nu som en af de eneste klinikker i landet, udføre den ældgamle moxabehandling – helt uden røg og lugtgener!

Fertilitetsbehandling

Kvinder bliver behandlet med akupunktur og zoneterapi og tilbydes også en udvidet behandlingspakke med analyser for fødevareintolerance og vitamin-/mineralmangel for at sikre, at der hverken er fødevarer, som forstyrrer kroppen eller at mangel på næringsstoffer vil kunne ligge til grund for blokeringer.

Akupunktur kan fjerne stagnationer og tilføre underlivet og livmoderen ny næring og blod. Behandlingen vil også ofte sænke stressniveauet betragteligt og balancere hormonsystemet.

Zoneterapi er afslappende og afstressende og kan hjælpe på at genoprette kroppens balance og øger udrensningen af affaldsstoffer, som gør kroppen klar og mere modtagelig for graviditet. Zoneterapien vil være individuel tilrettelagt men grundlæggende med fokus på udrensning og stimulation af hormonbalancen.

Standard fertilitetspakke, kvinder:

  • 10 akupunkturbehandlinger (fordelt over 3 måneder)
  • 5 zoneterapibehandlinger (individuelt fordelt)
  • Kr.  6.500,-

Udvidet fertilitetspakke, kvinder:

  • 8 akupunkturbehandlinger (fordelt over 3 måneder).
  • 4 zoneterapibehandlinger (individuelt fordelt).
  • 1 stk. fødevareintolerancetest, Imupro Basic.
  • 90 fødevarer testes på tysk laboratorium inkl. blodprøvetagning af vores sygeplejerske og efterfølgende rådgivning ved Thomas Borgå
  • Vitamin- og mineraltest samt irisanalyse ved Frede Damgaard, Aarhus.
  • Kr. 9.950,-

Underlivs-ubalancer

Symptomer

  • Fertilitetsproblemer
  • Graviditetsgener
  • Smerter
  • Negative konsekvenser efter kirurgiske indgreb
  • Hormonelle forstyrrelser: som f.eks. PCO eller overgangsalder
  • Blødningsforstyrrelser
  • Træthed og depression
  • Humørsvingninger og hovedpine
  • Sved og ubehag
  • Søvnforstyrrelser
  • Uregelmæssig afføring og oppustethed
  • Ømhed og hævelser i brysterne

Årsager

  • Stagnation af blod og næring som bremser flow af energi.
  • Stress og udbrændthed
  • Næringsunderskud
  • Kuldepåvirkning
  • Uforløste eller indelukkede følelser
  • Kirurgiske indgreb
  • Forstyrrelser fra præventionsmiddel, p-piller, spiral


Underlivet er kvindens andet hjerte

Der er for lidt fokus på kvindens underliv. Det betragtes f.eks. i dag som helt normalt at have smerter forbundet med menstruation, og blødningsforstyrrelser opfatter man nærmest som helt naturligt. Det er tid til at gøre op med det dogme, at kvinde-ubalancerne ikke skal tages alvorligt, men i stedet hæve ambitionsniveauet, og tilstræbe en kvindekrop i naturlig balance.

Min behandling kan bevæge og tilføre energi – for at skabe liv og cirkulation i det som er stagneret. Liv behøver cirkulation af energi, stagnation af energi giver smerter, ubalancer og blokeringer. Kvindens underliv er stærkt og kan holde til utrolige ting, men kan også være yderst sårbart ved skadelige påvirkninger. Kvindens underliv er et unikt system for sig selv, men hænger også uløseligt sammen med resten af kroppen.

Akupunktur er en effektiv men samtidig skånsom behandlingsform, og et reelt alternativ til hormoner og smertestillende medicin – som ofte forstyrrer og skaber nye ubalancer i kroppen.

Underlivets anatomi og fysiologi

Kvindens indre kønsorganer omfatter æggestokke (ovarier), æggeleder (tubae), livmoder (uterus), og skede (vagina). Menstruation er en fysiologisk proces, som er en nødvendig forudsætning for befrugtning. Den påvirker og regulerer store dele af kvindens liv. Menstruation er hormonelt reguleret, både når det gælder månedlig cyklus og livs cyklus.

Denne cyklus styres overordnet af et kontrolcenter i hypotalamus, som er en del af hjernen. Informationer sendes til hypofysen. I hypofysen produceres 2 hormoner, som indvirker på menstruations-cyklussen: Østrogen og luteiniserende hormon. Disse starter en progesteron-produktion, som producerer næring og øget blod til fødselen. Menstruationsblodet består af afstødt slimhinde, vævsrester og blod. I hver cyklus forbereder kroppen sig til graviditet. Smerter ved menstruation, findes der ikke et videnskabelig svar på. Det menes at være sammentrækninger i livmoderen, som kan skyldes en ubalance i østrogen og progesteron produktionen eller det hormon legende stof prostadladin, da der er større mængde af dette hos kvinder med menstruationssmerter.

Muskelspændinger og ledsmerter

Lider du af…

  • Smerter og stivhed i ryggen
  • Nakkespændinger
  • Skulderproblemer
  • Tennisalbue
  • Smerter i håndledet, armen, bækkenet, knæet, arkillescenen
  • Hovedpine, migræne, uforklarlig træthed, svimmelhed

De nævnte lidelser kan helbredes eller forbedres hos langt de fleste af patienterne.

Det danske sundhedssystems tilbud til patienter med smerter i bevægeapparatet er hovedsageligt baseret på medicinering, blokader og operationer. Medikamenter dæmper symptomerne, men fjerner ikke årsagen til problemerne.

Blokader er en hård metode med ringe og kortvarig gevinst. Operationer går ikke altid godt og bør næsten altid være den sidste løsning. Der findes andre behandlingsmetoder som er effektive, bivirkningsfri og årsagsrelaterede.
Hvad vil du helst byde din krop…?

Årsager til muskelspændinger (myoser)

Næsten alle mennesker har perioder med muskelspændinger. For nogle er spændinger bare en midlertidig gene, for andre et invaliderende livslangt problem.
Ligeså almindelige som muskelspændinger er, ligeså utrolig komplekse kan årsagerne være:

  • Tunge og skæve løft
  • Ensformigt arbejde (forværres ved højt tempo)
  • Kulde og træk
  • Slidgigt
  • Stress, psykiske problemer

Derudover er der næsten altid informationsfejl i det system i hjernen, der korrigerer kroppens ubevidste muskelspænding – også kaldet det posturologiske system.

Posturologi

Når en baby holder op med at kravle og begynder at gå, er det udtryk for, at hjernen ud fra en række informationer om tyngdepunkt, centrifugalkraft og rumopfattelse kan udregne en uhyre vanskelig ligning. Ligningen går ud på at spænde vores ca. 150 muskler i et avanceret samspil, så det bliver muligt for os både at stå og bevæge os i rummet, uden vi vælter.

Hvis ligningen udregnes korrekt, er vi fuldstændig symmetrisk lige og kan holde til en meget stor grad af fysisk belastning. Hvis hjernen derimod udregner ligningen forkert, vil det resultere i en asymmetri som manifesterer sig som kropskævhed. Konsekvensen er myoser, ledsmerter og øget belastning af hele bevægeapparatet.

Derudover ses ofte:

  • svimmelhed
  • hovedpine, koncentrationsbesvær
  • træthed, både fysisk og psykisk

Når der opstår fejl i hjernens udregninger, er det fordi, der er fejl i de informationer, som hjernen skal bruge til at udregne ligningen.
Hjernen får informationerne fra 3 kilder:

  • øjnene, fortæller om hvordan vi befinder os i rummet
  • fødderne, fortæller om kroppens tyngdepunkt
  • det indre øre, fortæller om bevægelse. Centrifugalkraft, acceleration, opbremsning

De mest almindelige problemer skyldes:

  • øjenmotorikken – spændinger og træthed i øjenmuskulaturen giver ofte spændinger i de store rygstrækkermuskler
  • fødderne – forkert fodstilling som følge af mangel på stimulation af fodens nerveforsyning (såkaldt valgus eller varus fodstilling) giver ofte problemer med lænd, bækken og knæ
  • kæben – kæben deler nervegren med øjnene og kan på den måde fungere som “støjsender”. Hvis der er belastninger i kæbeleddet giver det en skæv skulderlinie med nakkespændinger og ofte hovedpine, svimmelhed og  skuldersmerter.

Alle problemerne kan behandles med følgende teknikker, og som oftest i en kombination:

• Øreakupunktur
• Tens