Ofte stillede spørgsmål om tinnitus
Tinnitus efter fest
Mange oplever at få tinnitus efter en fest eller koncert. Støjen er selvfølgelig den primære årsag, men det kan potentielt forstærkes af en krop, der er presset pga. træthed og indtag af alkohol.
Normalt vil tinnitus forsvinde dagen efter eller senest efter et par dage. Hvis ens tinnitus ikke er forsvundet efter et par uger, bør man kraftigt overveje at søge hjælp. Det er vores erfaring, at den første tid er ”et åbent vindue”, hvor man langt lettere og hurtigere kan nedbringe tinnitus, end hvis tilstanden har varet ved i over tre måneder.
Det er altså en afvejning, hvilket tidspunkt man skal skønne, at nu er tilstanden der, hvor det er behandlingskrævende, eller om man skal vente og lige se tiden an.
Tinnitus - hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du har fået tinnitus helt akut, kan man indtage magnesium indenfor det første døgn, hvilket skulle have en dæmpende virkning. Magnesium fås i kosttilskud, men det meste frugt og grønt indeholder også magnesium. Herudover skal du selvfølgelig beskytte dig imod støj. Både kraftig støj (høje decibel) og højfrekvent støj som f.eks. fra computere, lys-dæmpere eller anden elektronisk støj.
Hvis tinnitus ikke går over af sig selv indenfor et par uger, er der stor risiko for, at den bliver kronisk, og derfor bør du overveje at opstarte behandling som f.eks. frekvensbaseret lydterapi (”notched music therapy”), laserbehandling eller Lenire. Kontakt os gerne for rådgivning, omkring hvad der vil være den bedste løsning for dig og din situation.
Oftest er tilstanden lettere at afhjælpe i startfasen, end hvis det har stået på i længere tid.
Tinnitus og akupunktur
Mange har prøvet akupunktur mod tinnitus. Akupunktur har desværre ingen varig effekt på tinnitus efter vores opfattelse. Akupunktur er derimod velegnet som behandling for en lang række af de tilstande, som oftest følger med tinnitus, f.eks. svimmelhed, stress i det autonome nervesystem og søvnproblemer. Forbedres disse tilstødende problematikker, vil det ofte have en positivt afsmittende effekt på tinnitus, men akupunkturbehandling for tinnitus alene, kan man ikke sige skaber nogen overbevisende eller holdbar forbedring for patienten.
Tinnitus og søvn
Næsten hver anden tinnitus-patient lider af søvnproblemer. Typisk er det svært at falde i søvn, fordi man kommer til at ligge og fokusere på tinnitus og frustreres over dette. Hvis man vågner om natten, er det ligeledes svært at falde i søvn igen, og at tinnitus endda oftest er kraftigst om natten, sammenholdt med stilheden i huset, kan gøre det endnu sværere.
Lenire-behandlingen stimulerer nervus vagus og dermed den beroligende gren af det autonome nervesystem (det såkaldte parasympatiske nervesystem). Der kan derfor være god mening i at behandle sig selv med Lenire, umiddelbart inden man skal sove.
Hvis søvnproblemerne står på over længere tid, bliver kroppen i det lange løb udmattet, og det kan forstærke tinnitus. Da den forstærkede tinnitus gør det endnu sværere at falde i søvn, bliver problemerne dermed let selvforstærkende, og det kan være påkrævet at skabe en forbedring på mindst en af de to parametre, hvis den onde spiral skal brydes.
Metoder i den mildere og bivirkningsfri ende er akupunktur, zoneterapi og kranio-sakral-terapi. Er det ikke nok, anbefaler vi, at man søger læge, med henblik på at få ordineret noget at sove på i en kortere periode så den onde tinnitus-søvnproblem-spiral har en chance for at blive brudt.
Jo før man kan undvære sovemedicinen jo bedre, da den type af medikamenter typisk er stærkt vanedannende.
Kan tinnitus behandles?
Ja, tinnitus kan behandles og forbedres i langt de fleste tilfælde.
Det såkaldte TENT A2 forsøg, der blev pre-reviewed og publiceret i sommeren 2022, viste, at tinnitus i hele 95% af tilfælde kunne forbedres markant efter 3 måneders behandling med Lenire-apparatet. For hele 91% af patienterne var resultatet holdbart 12 måneder efter afsluttet behandling. Lenire er således den tinnitus-behandling, der er stærkest videnskabeligt grundlag for, men der findes også andre metoder, som i klinisk praksis har vist sig effektive: Frekvensbaseret lydterapi (notched music therapy) har rigtig god effekt på mange patienter, og vi oplever også, at laser/infrarød behandling af det indre øre sænker tinnitus, og også ofte har andre positive effekter, som mindre følelse af tryk i ørene og mindre lydfølsomhed.
En egentlig helbredelse eller kurering af tinnitus skal man være meget varsom med at stille nogen i udsigt, for det sker kun i yderst sjældne tilfælde, og oftest kun hvis tinnitus ikke har varet mere end få uger.
Kan tinnitus måles?
Ja og nej. Man kan med hjernescanninger registrere, at der findes en elektromagnetisk hyperaktivitet i visse områder af hjernen på tinnitus-patienter, f.eks. i prefrontal-lapperne, det auditive cortex og i det limbiske system. Men der findes ingen maskine eller apparat, der kan fastslå, hvad patienten hører, eller hvor belastet patienten er af dette. Det vil være lige så komplekst, som at aflæse patientens følelser eller tanker, så heldigvis – kan man sige – er vi ikke der endnu.
Frekvensmåling er det tætteste man kommer på en objektiv måling af tinnitus og er en måling af tonelejet på ens tinnitus, der faktisk kan variere meget fra person til person.
Målingen foregår i praksis ved at vi afspiller forskellige toner eller former for støj, som patienten skal tage stilling til, således vi ender med at nå frem til den, der minder mest muligt om patientens egen tinnitus. Vi bruger forskellige teknikker til dette, f.eks. multiple choice eller at man langsomt slider en tone gradvist lysere og lysere i frekvens, indtil den rammer patientens tinnitus. Frekvensmåling er lettest, hvis tinnitus er en hyletone, men den kan også måles, hvis den er en susende støj. Hvis det er for svært at måle frekvensen på den susende støj, anbefaler vi Lenire behandlingen, da denne behandling ikke kræver nogen frekvensmålinger.
Tinnitus-patienter kan således have frekvenser helt nede fra 200 hz (mørk susen) og op imod 15.000 hz (hvinende højfrekvent), men de fleste ved opstart hos os ligger imellem 2.000 hz og 11.000 hz, og gennemsnittet er 6.500 hz.
Hvor belastet er jeg af tinnitus i forhold til andre?
Belastningsgraden af tinnitus måles typisk ved spørgeskemaer, især den såkaldte THI-score (Tinnitus Handicap Inventory). På THI skemaet kan patienten opnå op til 100 point (værst tænkelige) og 0 point (helt fri for tinnitus). Skemaet tager ikke højde for den menneskelige faktor, forstået på den måde, at en stærk patient i god mental balance vil få en lavere score end en patient med stress, angst og usikkerhed i sit liv, selvom de reelt har samme grad af tinnitus.
Anvender man THI skemaet i forskning, som f.eks. i Lenire-forsøgene og i andre større forsøg, bliver det alligevel retvisende for belastningsgraden af tinnitus, da det høje antal deltagere ”udjævner” eller kompenserer for forskellene i de menneskelige faktorer.
En anden måde at måle graden af belastning på, er at sammenholde tinnitus-frekvensen med høregrænsen, altså det punkt hvor hørelsen begynder at blive alvorligt svækket. Er tinnitus-frekvensen og høregrænsen meget tæt på hinanden, vil patienten være voldsomt belastet og fuldstændigt fanget i sin tinnitus dag og nat. Er de to forskellige tal længere fra hinanden, vil patienten have lettere ved at abstrahere fra tinnitus og være langt mindre belastet.
Så ”frequency matters”, men der er ingen regel uden undtagelse, og man vil også kunne se patientcases, der ikke følger denne teori. Graden af belastning er også påvirket af volumen (kraften eller styrken) på tinnitus og formen på lyden (er den ”spids” eller ”blød/rund”). Og endelig er der, som tidligere nævnt, en høj grad af menneskelig faktor blandet ind i det. Frekvensmåling er dog en af de mest retvisende parametre, hvis man ønsker at vurdere belastningsgraden af tinnitus.
Hvad er neuroplasticitet?
Neuroplasticitet er hjernens evne og vilje til at danne infrastruktur – altså til at ændre eller udvikle sig kontinuerligt gennem et menneskes liv ved dannelsen af nye netværk og veje. Neuroplasticitet kan være nyttig (adaptiv), f.eks når hjernen igennem knytning af erfaringer evner at lære et nyt sprog. Men neuroplasticitet kan også være uhensigtsmæssig (maladaptivt) – eksempelvis når hjernen forsøger at kompensere som følge af en høreskade, som menes at kunne føre til tinnitus-symptomer, ville dette være et eksempel på en utilsigtet effekt af neuroplasticitet.
Hvorfor forsvinder tinnitus normalt af sig selv i de unge år, men hænger ved når man bliver voksen?
Børn og unge kan få tinnitus rigtig mange gange i løbet af deres opvækst, f.eks af at spille på trommer, gå på diskotek, fester med soundboxes og for høj musik i EarPods, men hvor deres tinnitus i reglen går over efter timer, en nats søvn eller maksimalt et par dage. Kun i sjældne tilfælde bliver børn og unges tinnitus kronisk, selvom der er tale om en lydpåvirkning, som ellers på en voksen person i mange tilfælde ville have ført til permanent tinnitus.
I virkeligheden opstår der ved et ungt menneske den samme grad af overbelastning på høresansecellerne, som der gør på den voksne – forskellen ligger i hvilke ressourcer kroppen har til rådighed, når til kommer til at reparere eller kompensere for denne skade, efter den først er opstået.
Hos børn og unge udvikler hjernen sig konstant i et hæsblæsende tempo. Den ikke bare gror rent fysisk, men man danner også konstant nye forbindelser, eller infrastruktur om man vil. Det sikrer fra naturens hånd, at det unge menneske har mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, så den unge hurtigst muligt kan stå på egne ben og klare sig ude i den store verden. Derfor lærer børn og unge et fremmedsprog eller fysiske færdigheder som f.eks. at stå på ski på langt kortere tid, end sammenlignet med hvilken indsats det kræver af en 50-årig.
Denne vilje og evne som hjernen har til at lære nyt, kalder man for hjernens plasticitet, eller for neuroplasticitet, og netop denne plasticitet er interessant og afgørende for, hvorvidt tinnitus “forsvinder af sig selv” eller hænger ved i årevis.
Hvis tinnitus forsvinder, sker det nemlig ikke bare automatisk, men fordi hjernen magter at kompensere for den opståede skade. Hjernen pakker skaden ind i infrastruktur, danner nye forbindelsesveje, som kompenserer for den opståede skade, så signalerne eller “trafikken” efterfølgende kan glide frit og uhindret, selvom der egentligt ligger en underliggende skade på netværket.
Så den unge hjernes ressourcer, gør det altså i de fleste tilfælde muligt at kunne reparere en belastningsskade på hørelsen igen og igen, hvor den tilsvarende skade for en voksen kunne resultere i en langvarig eller kronisk tinnitus med alvorlige livskvalitets-forringende følger.
Denne naturlige vej til forbedring eller helbredelse af tinnitus, benyttes i Lenire-behandlingen af tinnitus, der igennem tungen stimulerer vagusnerven, der kan stimulere hjernens neuroplasticitet. Vagusnerven er kendt for at kunne stimulere netop hjernens plasticitet, og intet sted på kroppen kan den stimuleres mere effektivt end på tungen, med mindre man ønsker at indoperere et implantat i patienten (som man faktisk gør ved epilepsipatienter).
Tungen er en meget direkte vej til vagusnerven, da tungen ikke er omgivet af hud og underliggende fedtvæv, men blot af en hinde, og samtidig er der i munden et naturligt fugtigt miljø, som er perfekt til overførsel af elektriske impulser.
Vi ved, at den optimale plasticitetsforbedring ved vagusnervestimulation, opstår hvis hjernen samtidig er aktiv i det område hvor man ønsker forbedringen skal opstå.
Derfor parrer man i Lenire-konceptet tungestimulationen med lydterapi, og mikroimpulserne på tungen er endda er synkroniseret med de toner som patienten hører, for at hjernen i størst mulig grad skal koble de to forskellige stimuli. Og det er derfor enormt vigtigt, at patienten under behandlingen ikke er fokuseret på andet end lydterapien, og ikke ser nyheder eller har tankerne alle mulige andre steder.
Man kan derfor sige, at Lenirebehandlingen faktisk stimulerer en naturlig vej til lindring af tinnitus. At den voksne hjerne får et skub med på vejen, for at hjælpe helingsprocessen på vej, som hjernen i højere grad selv vil have magtet at klare i barndommen eller ungdommen.
Af samme årsag giver vi ikke Lenire behandlingen til unge under 18 år, for de skønnes ikke at have brug for den effekt behandlingen kan afstedkomme.
Kan jeg selv forbredre hjernens plasticitet?
Som beskrevet i tidligere afsnit, er Lenire-behandlingen altså en vej til stimulering af neuroplasticitet, som oftest leder til en forbedring og lindring af tinnitus hos den voksne tinnituspatient. Der er ret bred konsensus om, at netop forbedring af neuroplasticitet formentlig er fremtidens behandling af tinnitus, men faktisk kan man selv gøre tiltag som virker plasticitetsforbedrende og udviklende på hjernen – også når man er blevet voksen.
I øjeblikket forskes der enormt meget i Neuroplasticitet. Hvor man før troede, at menneskehjernen udelukkende konstruerer og udvikler sig selv i barndommen, og i voksenlivet vil være mere eller mindre fastlåst, har man senere fundet ud af, at voksne faktisk også har mulighed for at “rekonstruere” deres hjerner. En reorganisering af hjernestrukturen kan tilgås i voksenlivet via neuroplasticitet, som vi tidligere har nævnt er hjernens vilje og evne til at danne og forbinde nye neurale veje og dermed ny infrastruktur. Eftersom tinnitus er en lidelse, der både opfanges og eksisterer i hjernen – og derfor skal behandles i hjernen – kan der være god mening i aktivt at gøre noget for at aktivere neuroplasticitet under din egentlige behandling af tinnitus. For jo mere hjernens neuroplasticitet er aktiveret, desto mere åben og adaptiv vil hjernen være for at danne nye måder at opfatte tinnitus på – og hvis hjernen opfatter tinnitus som noget mere tolerer-bart, vil tinnitus også blive mere tolerer-bart. Så jo mere neuroplasticitet, tinnitus-patientens hjerne kan tilgå under behandlingen, desto større forbedringer kan behandlingen potentielt skabe. Der er flere praktiske måder hvorpå man kan aktivere neuroplasticitet i hjernen og gøre den mere adaptiv. Langt hen ad vejen handler det om, at udsætte sig for situationer og miljøer, hvor hjernen skal tilpasse sig og “finde sig tilrette” i noget nyt og en smule ukomfortabelt. Det forklarer, hvorfor voksne, der starter til dans, ofte oplever et boost af neuroplasticitet i deres hjerner. Generelt viser det sig, at processen i at lære nye fysiske sportsgrene aktiverer din neuroplasticitet – især hvis der er tale om mindre repetitive sportsgrene, der involverer en lang række forskellige bevægelser i forskellige tempoer, som f.eks. dans, holdsport, yoga, parkour, kampsport. Men processen i at kaste dig ud i nye discipliner generelt vil give et boost i neuroplasticitet, så man behøver ikke lade sig begrænse af sportsgrenen, men blot kaste sig ud i noget som er nyt for en. At gå ind i nye sportsgrene med en legende og nysgerrig tilgang frem for en ultra kompetitiv viser sig at være mest fordelagtigt for neuroplasticitet specifikt. Det samme gælder også andre aktiviteter end blot fysisk sport – eksempelvis skuespil, processen i at lære et nyt sprog, et instrument og at spille skak har vist sig særligt effektivt for neuroplasticitet. Man kan også træne hjernen til at navigere nye situationer og sætte gang i neuroplasticitet ved at rejse og lave udflugter nye steder eller lære ens krop at være komfortabel under koldt vand (isbadning). Samtidig har åndedrætsøvelser og meditation også vist sig effektive. Der er altså et hav af muligheder for at opnå højere grader af neuroplasticitet – det vigtigste er aldrig at føle sig for gammel til at ændre dele af ens nuværende livsstil og kaste sig ud i nye vaner, miljøer og hobbyer. Derfor tager vi meget åbent imod når patienten overvejer at integrere noget nyt i deres livsstil. Ikke fordi den givne aktivitet nødvendigvis har en direkte effekt mod tinnitus, men fordi villigheden og processen i at ændre vaner og livsstil viser sig at have en afsmittende effekt på hjernens villighed til at danne ny infrastruktur og dermed bliver hjernen nemmer at behandle til at opfatte tinnitus på en mere afslappende og tolererbar måde. Det forklarer alt sammen, hvorfor vi ofte ser, at patienter med en aktiv og nysgerrig livsstil, som ikke føler sig for gamle til at rejse, dyrke forskellige former for sport og lære nye ting, ofte oplever bedre resultater ved behandling, end folk der sidder fast i de samme gamle vaner og den samme livsstil de har haft i mange år. Det understreger også vigtigheden i, at tinnitus-patienter ikke må lade tilstanden stresse dem så meget, at de mister overskuddet til at kaste sig ud i nye ting og have en aktiv livsstil. For det at kaste sig ud i nye vaner, fysiske steder, sportsgrene og discipliner kan ikke blot fjerne fokus fra tinnitus, men også sætte gang i de mekanismer i hjernen, som gør det nemmere at behandle tilstanden. |
Hvem får tinnitus?
Selvom hele 10-15% af befolkningen oplever at føle sig generet af tinnitus, er det en lidelse, der er overraskende lidt fokus på. I USA skønner man, at omkring 40 millioner mennesker er ramt af tinnitus, og i Danmark er tallet formentligt et godt stykke over en halv million.
Alle aldersgrupper kan få tinnitus, men lidelsen er dog mest almindelig blandt voksne. Vores gennemsnitlige patient er 55 år. De seneste år under coronakrisen har vi dog set en kraftig stigende tendens af tinnitus blandt unge mennesker, hvilket er meget bekymrende.
Tinnitus opstår ofte i forbindelse med høreskader eller høretab, men dette behøver ikke at være tilfældet. Ofte er det resultatet af en samlet belastning på kroppen eller nervesystemet, der tricker tinnitus, og stress, trykpåvirkninger, feber/sygdom, og også medicinske forgiftninger, er ikke sjældent sete årsager. Børn der har lidt meget af mellemørebetændelse, får også ofte tinnitus senere i livet.
Er Lenire bedst egnet til specifikke former for tinnitus?
Nej, Lenire kan anvendes uanset om tinnitus er en hyletone, susen eller en helt tredje form for støj. Det er også irrelevant, om tinnitus er opstået som følge af en høreskade eller af stress.
Vi anbefaler oftest Lenire-behandlingen til de tinnitus patienter, der ikke har en hyletone, men en mere diffus eller susende støj. Årsagen er, at netop de patienter ofte kan have svært ved frekvensbaseret lydterapi, da denne metode kræver frekvensmålinger, og disse målinger kan være sværere at nå i mål med, hvis man ikke har en forholdsvis klar tone.
Er Lenire-behandlingen ovre efter 3 måneder?
De forsøg der er lavet med Lenire er baseret på 3 måneders behandling, men de fleste patienter behandler sig længere end dette. I Danmark behandler den gennemsnitlige patient sig cirka i et halvt år med Lenire.
Kan jeg bruge Lenire, hvis jeg lider af lydfølsomhed?
Ja, Lenire-apparatet konfigureres efter din hørelse som et høreapparat. Skulle du alligevel synes, at lydterapien er overstimulerende, kan vi neddrosle den 6-12 dB og endda tage forskellige elementer ud af lydbilledet. Du får altid tid til at afprøve apparatet, og ingen bliver sendt ud af døren, før vi har en tilpasset lydterapi, der er behagelig og afslappende.
Tinnitus og stress
Tinnitus opstår ofte pga. stress i nervesystemet, men kronisk tinnitus er også i sig selv en alvorlig stressbelastning for kroppen. Derfor er det ofte svært at skelne mellem, hvad der kom først – tinnitus eller tilstanden af stress (”hønen eller ægget”).
Tinnitus patienten ender ofte i en ond spiral – stress udløser tinnitus, tinnitus forstærker stresstilstanden og stresser kroppen endnu mere, nattesøvnen bliver urolig, patienten bliver bekymret over forværringen, den psykiske belastning intensiverer styrken på tinnitus, og sådan kører den negative og selvforstærkende cirkel af lidelse og håbløshed.
Omvendt kan selv en mindre forbedring aktivere en tilsvarende dominoeffekt af fysisk og psykisk lettelse, forbedre nattesøvnen, sænke stressniveauet og skabe håb for, at livet kan vende til det bedre.
Symptomer på tinnitus
Næsten alle har oplevet kortvarig tinnitus efter f.eks. en koncert eller et diskoteksbesøg. Den høje musik er en overbelastning for høresansecellerne, og man kan gå i seng med en hylen for ørene, der oftest er forsvundet næste dag. Andre oplever, at tinnitus opstår pludseligt under akut stresspåvirkning, eller hvis de længe har været under pres – oftest som en hvinende hyletone der aktiveres i det ene øre, og som aftager efter nogle minutter, hvis man ellers sætter sig ned og får ro på systemet. I en del tilfælde bliver denne pludselige ”alarmtone” ledsaget af en følelse af tryk i det samme øre som hyletonen. Tinnitus er ikke altid hyletoner – det kan også opleves som susende støj, ligesom havet, hvislende støj som fra en ventil der slipper luft ud, eller en mere elektrisk snurrende / sitrende frekvensstøj.
Hvordan lyder en tinnitus lyd?
Tinnitus optræder oftest som en højfrekvent hyletone, men langt fra altid. Tinnitus kan også være en susende støj som fra en konkylie, en elektrisk frekvensstøj, som en tuner der ikke kan finde en kanal, og det kan også være brummende, snurrende støj, som fra en motor eller centrifuge.
Støjen kan føles som om, den sidder i hele hovedet, men mange patienter mærker den kun i ørene eller et enkelt øre.
Tinnitus symptomer
Symptomer på tinnitus er typisk hylen eller susen for ørene. Patienten kan have op til 2-3 forskellige tinnitus toner eller typer af støj på samme tid. Nogle patienter oplever også periodisk brummen eller snurren eller kliklyde. Ofte er tinnitus ledsaget af øget lydfølsomhed eller en følelse af tryk for ørene. Tinnitus kan være kun på et enkelt øre, på begge ører, eller føles som om, det sidder midt inde i hovedet.
Hvad er tinnitus
Alle har oplevet kortvarig tinnitus efter en koncert eller anden kraftig støj, eller måske hvis de er stressede eller udmattede. Normalt går tinnitus væk efter nogle timer eller en nattesøvn, men i nogle tilfælde bliver tinnitus-støjen permanent, og dette kan udvikle sig til at blive en alvorlig og livsforringende lidelse for patienten.
Tinnitus kan både opstå efter belastninger af hørelsen, men også af stress, udbrændthed, forgiftninger (f.eks. som reaktion på medicin eller vacciner), høj feber og trykændringer (ved dykning eller flyvning). Tinnitus kan altså både være afstedkommet af en reaktion på overbelastning af hørelsen og af pres på organismen generelt.
Tinnitus og svimmelhed
En del tinnitus-patienter lider også svimmelhed. Har man både tinnitus i form af en susende støj, nedsat hørelse og svimmelhed, får man diagnosen menieres.
Der tilbydes ikke nogen egentlig behandling i det offentlige sundhedssystem for hverken tinnitus eller menieres.
Vi har haft mange tinnitus patienter igennem tidens løb, og også mange med menieres. Vi har haft overraskende held i at behandle svimmelheden med øreakupunktur, ved at bruge punkter for det indre øre samt kæbe og øjenmotorik. I de fleste tilfælde vil der allerede kunne mærkes markant forbedring efter 1-2 behandlinger.
Kan tinnitus forsvinde
De fleste af os har oplevet kortvarig tinnitus, eksempelvis efter en koncert eller skydning. Men i visse tilfælde stopper tinnitus-støjen ikke af sig selv og bliver i stedet kronisk. Har tinnitus været kronisk i mere end blot få uger i træk, kan det være svært at fjerne fuldstændigt. Børn har generelt langt lettere ved at komme af med tinnitus, formentlig fordi deres hjerne stadig er under udvikling. Men voksne har også en chance for at komme helt af med deres tinnitus, det kræver dog i så fald hurtig handling.
Langt de fleste, der modtager vores behandling, får nedbragt deres tinnitus markant over tid og får et væsentligt løft i livskvalitet. Men en total helbredelse ser vi kun ved børn og unge, eller hvis voksne sætter behandlingen i gang meget hurtigt efter, at hyletonen eller støjen har ”sat sig fast”.
Høreapparat og tinnitus
Mange tinnitus-patienter bliver tilbudt høreapparat for at lindre deres tinnitus.
Erfaringerne er meget blandede. Nogle føler, det hjælper deres tinnitus, andre føler, det forværrer eller provokerer deres tinnitus, og nogle føler ikke, de kan mærke forskel.
Mange får tilbudt såkaldt maskering i deres høreapparater, som er en lyd, der lægges ind – eksempelvis fuglekvidder eller lyden af rislende vand, og det hjælper tinnitus-patienten til at fokusere på noget andet end sin egen tinnitus. Denne form for psykologisk afledning kan være en hjælp for nogle men har ikke som sådan nogen behandlingsmæssig effekt på tinnitus i lighed med f.eks. frekvensbaseret lydterapi, som kræver, at patienten jævnligt får målt sin tinnitus frekvens og løbende får justeret lydterapien. Derfor bør de to metoder ikke forveksles.
Tinnitus og angst
Angst for forværring er nærmest en fast ledsager – i hvert fald i de første måneder eller år for dem, der bliver hårdt ramt af tinnitus. Dette gælder også mentalt stærke personer, der aldrig før har oplevet, hvad det vil sige at have angst. Når man først har oplevet, hvor skræmmende det kan være, at der kan opstå en nedbrydende og forstyrrende støj inde i sit hoved, som man ikke er herre over eller umiddelbart kan få til at gå væk, gør det et dybt indtryk. I starten kan tinnitus-patienten have håb, enten om at tinnitus vil forsvinde af sig selv med tiden, eller at lægekundskaben på en eller anden måde kan hjælpe.
Når man når til den konklusion, at det ikke bare går væk af sig selv, og, typisk efter en lang og frustrerende ventetid, kommer til en speciallæge, der fortæller, at der ingen kur er for tinnitus, og det er en tilstand, man skal vænne sig til at leve med, så topper frustrationen, som både kan udvikle sig til depression eller angst.
Angsten handler altid grundlæggende om to spørgsmål, der vender tilbage igen og igen:
Vil jeg virkeligt aldrig få det bedre, og hvad hvis jeg endda får det endnu værre?
Det paradoksale er, at angsten for at få det værre faktisk typisk vil øge kraften på tinnitus, så dette vil virke selvforstærkende. Med andre ord kan den tinnitus-ramte blive fanget i en negativ ond spiral, hvor frygten for forværring ligefrem skaber forværring, og fremkalder endnu mere angst og stress, der så igen skaber endnu mere tinnitus, osv.
Vores måske allervigtigste opgave som behandlere er at bryde denne onde spiral, jo før jo bedre, samt at få skabt et realistisk håb om bedring og et roligt og balanceret forhold til tinnitus. Den negative spiral mod afgrunden kan vendes til en positiv spiral, og hér er vores keypoints til at vende dynamikken rundt:
Tinnitus patienten skal helst, så hurtigt som muligt, opleve en egentlig fysisk bedring af behandlingen. Hvis vi kan skabe en mærkbar forbedring inden for en overskuelig tidsperiode, giver det håb for patienten. Dette håb giver optimisme, sænker skuldrene på patienten og får angsten til at trække sig tilbage. Det vil i praksis sige, at den fysiske forbedring, vi formår at skabe i opstartsfasen, ofte bliver fordoblet af en psykisk reaktion, der så igen forstærker den fysiske. De fysiske og psykiske faktorer hænger uløseligt sammen, når vi taler tinnitus. Så allerede her er den positive spiral startet.
Den behandling der virker bedst for hurtig lindring er Lenire, men også laser/infrarød behandling af det indre øre skaber ofte mærkbar forbedring tidligt i forløbet, og ikke sjældent har vi kombineret de to behandlinger, netop for at patienten oplever så hurtig lindring som overhovedet muligt. Frekvensbaseret lydterapi er derimod en mere langsomt virkende metode (med børn og yngre mennesker under 30 år som undtagelse) og er derfor uegnet til at stå alene som behandlingsform, hvis tinnitus patienten er ramt af angst.
Tinnitus patienten skal afholde sig fra at evaluere sin tinnitus fra formiddag til eftermiddag og fra den ene dag til den anden. Det er meningsløst tidsspilde og er med til at fastholde fokus på tinnitus, hvilket igen er negativt forstærkende. Patienten skal ”zoome ud” og evaluere fra måned til måned i stedet. Derfor er det at føre dagbog over sin tinnitus, også noget vi stærkt fraråder. Ingen kan bruge dé data konstruktivt, og igen fastholder det fokus på problemet uden at gøre nogen positiv forskel.
Så sagt meget tydeligt: Kortvarige forbedringer eller kortvarige forværringer interesserer vi os ikke så meget for – det er den lange tendens og udvikling, der er interessant. Har man brug for hjælp til at evaluere, om det langsigtet går den rigtige vej, anbefales frekvensmåling eller THI spørgeskemaer.
Tinnitus patienten skal undgå at frygte forværring. Tinnitus bliver så godt som aldrig forværret permanent, uden at der er sket noget dramatisk negativt i patientens liv. Tæppet bliver således ikke bare trukket væk under tinnitus patienten uden grund. En permanent forværring skabes kun af voldsomme provokationer såsom meget kraftig støjpåvirkning, voldsom stresspåvirkning, langvarig kronisk stress/udbrændthed, chok, medicinske forgiftninger, ekstrem høj feber og lignende alvorlige hændelser.
At gå rundt i frygt for ovennævnte tilstande er meningsløst selvpineri og en trist måde at leve livet på. Vi må heller ikke gå rundt hver dag og frygte for, at vi får kræft, eller leve i konstant frygt for at dø. Denne angst vil jo ikke forhindre os i at få kræft eller dø, men kun være med til at ødelægge den tid af livet, hvor vi faktisk er sunde og raske.
Så de hændelser i livet, der er stærke nok til rent faktisk at kunne permanent forværre tinnitus, kan vi ikke gardere os imod alligevel. Derfor er angsten irrationel, og man skal forsøge at finde sin indre styrke og kæmpe imod. Der er intet godt at finde på bunden af det sorte hul – kun mere angst og mere tinnitus.
Vær stærk! Tro på at du ikke ”bare” går hen og får det meget værre uden nogen tungtvejende grund eller hændelse. Lev livet fornuftigt og læg ikke så meget i de små udsving i tinnitus. Hvis din tinnitus næsten forsvinder om et øjeblik, er det ikke starten på, at den forsvinder for evigt, og hvis din tinnitus forværres i morgen, er det ikke starten på en forværring, der varer resten af dit liv. Det er skvulp og krusninger, og er du i stand til let og rimeligt sikkert at kunne drage en læring ud af det, så gør det. Hvis du eksempelvis kom alt for sent i seng og drak for meget alkohol, og dette forstærker tinnitus, eller du oplever, at din tinnitus faldt mærkbart hele din ferie, bør det give anledning til overvejelser om, hvorvidt din livsførelse eller jobsituation er sund for dig. Men hvis der ikke umiddelbart er nogen læring at drage, så skyd det ud af hovedet. Det er ikke alt der skal vendes, drejes og analyseres. Og som sagt: Det er den overordnede tendens, der er interessant – ikke de små udsving.
Tinnitus og alkohol
En del tinnitus patienter oplever, at moderat indtag af alkohol faktisk sænker deres tinnitus. Dette kan skyldes, at alkohol i mindre mængder kan hjælpe kroppen til at slappe af, f.eks. ovenpå en stresset uge. Drikker man så meget, at man får tømmermænd dagen derpå, giver det dog typisk den modsatte effekt, da kroppen belastes af at skulle nedbryde den gift, som alkoholen er for systemet. Enkelte tinnitus patienter fristes til at drikke for meget i et desperat håb om at dulme deres tinnitus. Det er selvsagt en farlig vej at gå, som ikke blot kan forværre tinnitus, men også kan ende med katastrofale helbredsmæssige, sociale, familiære og økonomiske konsekvenser.
Tinnitus og spændinger i nakken
Mange tinnitus patienter mener, at deres tinnitus kommer fra nakken, fordi de kan påvirke deres tinnitus ved at bevæge nakken frem og tilbage eller åbne og lukke kæben. Nakke og kæbespændinger kan godt forstærke tinnitus en lille smule, men er som oftest lidt af en blindgyde, når det kommer til at forbedre tinnitus. Der er i reglen meget lidt at hente her, udover det velvære, det giver at få løst op i muskulaturen.
Hvis man løsner spændinger i nakke og kæbe, vil det maksimalt have en midlertidig positiv indflydelse på kraften og ikke frekvensen af tinnitus. Mange vil formode, at det er styrken af deres tinnitus, der er det mest generende og ikke frekvensen, men det er en tilsnigelse.
Det er i frekvensfaldet den varige og holdbare forbedring i tinnitus kan opnås, ikke i volumen eller kraften, som altid vil være en langt mere flygtig forbedring, som hurtigt vil blive slået tilbage igen. Derfor har vi ikke fokus på behandling af spændinger mere i vores tinnitus behandling. Det fører aldrig til den permanente forbedring, som patienten er kommet for at få, og som bør være det langsigtede mål med al behandling.