Hjælp til grøn stær (glaukom)

Kronisk grøn stær er en øjenlidelse, som rammer en stor del af befolkningen over 40 år, og grøn stær kan med tiden føre til både blindhed og kikkertsyn. Øget tryk i øjet er som oftest en væsentlig årsag til udviklingen af grøn stær, og derfor tilbydes patienterne medicinsk behandling i form af dråber som nedsætter øjets tryk. Mange patienter irriteres dog over at skulle dryppe øjnene flere gange dagligt, og søger derfor alternativer til dråberne.

Behandling af grøn stær

Vi har behandlet mange grøn stær patienter, både tilfælde hvor grøn stær var deres eneste øjenlidelse, og også de patienter hvor grøn stær er blevet en tilstødende komplikation til andre øjensygdomme.

De mest almindelige årsager til grøn stær er

  • Længere varende binyrebarkhormonbehandling (prednisolon, cortison, mm.)
  • Forhøjet blodtryk
  • Regnbuehindebetændelse
  • Skader på øjet
  • Kraftig nærsynethed

Grøn stær kan være arveligt

Men der er også en arvelig tendens (som kan springe generationer over), og udviklingen af sygdommen tager til med alderen. Derudover mener vi, at grøn stær skal betragtes som en inflammationstilstand, og bør behandles med samme indgangsvinkel som som autoimmune sygdomme. Derfor interesserer vi os for, om der kan være f.eks fødevarer eller andre stoffer som forstyrrer immunsystemet, og dermed kan være en forstærkende eller vedligeholdende faktor til inflammation i kroppen – og i synsnerven. Hvis patienten har indikationer på dette (f.eks fordøjelsesproblemer, væskeophobning, eksem, leddegigt) anbefaler vi ofte en Imupro Basic fødevare-intolerancetest. Dette består af en blodprøve som tages af vores autoriserede sygeplejerske, og derefter sendes til analyse i Tyskland og senere oversættes i København.

Vores behandlinger med Retinalight – afløseren for Medlouxx Phototherapy – har i mange tilfælde nedsat trykket i øjet væsentligt, og fald i tryk fra f.eks 20 til 14 på blot 6 behandlinger er ikke ualmindeligt. I et enkelt tilfælde oplevede vi en halvering af trykket på blot 4 behandlinger med Retinalight i kombination med øjenakupunktur.

Infrarødt lys viste ved det schweiziske Medlouxx-forsøg fra 2016, meget positive resultater på trykket i øjet for grøn stær patienterne. Forsøget var egentligt med tør AMD patienter, men en stor del af patienterne i studiets gruppe 3 havde også grøn stær. I flere tilfælde var det en positiv “bivirkning” af behandlingen at trykket for grøn stær patienterne blev væsentligt nedsat. Læs om det schweziske studie http://aku-huset.dk/amd-behandling/klinisk-studie-medlouxx-phototherapy-amd/

Vi anbefaler aldrig patienterne at stoppe eller reducere den af øjenlægen anviste behandling med dråberne. Vi anvender samme fremgangsmåde som ved alle andre forsøg på reduktion eller udtrapning af medicinsk behandling:

  1. Behandling med øjenakupunktur/og Retinalight
  2. Kontrol ved øjenlægen: Viser det sig her at trykket er faldet, kan øjenlægen reducere behandlingen med øjendråber
  3. Vedligeholdene behandling og løbende kontrol