Vores metoder til behandling af tinnitus

LIVE FACEBOK FOREDRAG 9. okt
NEUROMODULATION – GENNEMBRUD FOR TINNITUSBEHANDLING
Gense foredraget på linket her…

Vi tilbyder tre forskellige behandlingsmetoder for tinnitus, som du kan se kort beskrevet hér og mere uddybende længere nede på siden:

Lenire – Evidensbaseret Tinnitusbehandling. Lenire er en let anvendelig behandlingsmetode, hvor tungestimulation og lydterapi i kombination kan forbedre livskvaliteten mærkbart for tinnitusramte. Lenire tilbydes som en pakke med udstyr og løbende konsultationer igennem et tre måneders forløb.

Frekvensbaseret musikterapi – 30 minutters daglig lytning, 12 måneders forløb og frekvensmålinger ca. én gang om måneden. Hele forløbet kan afvikles online. Ofte kombineres metoden med laser og infrarød stråling.

Behandling af det indre øre med laser og infrarød stråling – Denne behandling stimulerer typisk tinnitusfrekvensen til et hurtigere fald, og har ofte effekt på lydfølsomhed, hørelse i diskant og mellemtone og hvis man lider af periodisk følelse af tryk i ørene. Tilbydes kun i Skive, og fås som behandlingsophold.

Hvilken behandling passer til dig?

Er du i tvivl om hvilken af vores tre behandlinger, der har bedst chance for at have positiv effekt på dig? Du er altid velkommen til at få en uforpligtende vurdering herfra – og vi sætter en ære i at give en åben og ærlig rådgivning, og sætte realistiske mål for, hvad du kan forvente af et behandlingforløb hos os. Men vi stiller også krav, for behandling af tinnitus kræver en indsats – ikke kun af os, men også af patienten. Hemmeligheden bag de bedste succeshistorier med tinnitusbehandling er oftest en knivskarp forudgående information og forventningsafstemning, men også en tålmodig og vedholdende patient.

Tinnitus er en kompleks tilstand med både fysiske og psykologiske faktorer indblandet, som er svære eller næsten umulige reelt at skille ad og fuldt ud gennemskue. Alligevel er det er meget vigtigt for os, at du forstår hvilke mekanismer, der ligger til grund for vores behandlingsmetoder, og hvad du selv kan gøre for at øge dine chancer for forbedring af din tinnitus og minimere risici for forværring. Derfor har vi udarbejdet Danmarks største materiale om emnet, som du kan rekvirere helt gratis, eller læse online ved at klikke på nedenstående links.

Ønsker du kontakt til andre med tinnitus, kan vi anbefale Facebookgruppen “Tinnitus – Gode råd om behandling”, som en af vores tidligere patienter, Mikkel Dahlman fra Bornholm, har oprettet: https://www.facebook.com/groups/639031254068385/?ref=share

Er du i tvivl eller har du spørgsmål?

Så kan du ringe eller skrive og bestille tid en gratis og afklarende samtale med
klinikchef Thomas Borgå på tlf: 71 99 41 60 eller på mail info@borgaa.com

Nyhed: Helt ny evidensbaseret tinnitusbehandling

Vi er glade for nu endelig at kunne præsentere Lenire – en helt ny evidensbaseret tinnitusbehandling med tungestimulation og lydterapi, som vi nu tilbyder eksklusivt i Danmark. Lenire anvender såkaldt neuromodulation, hvor den patenterede toungetip leverer milde elektriske impulser under tungen, der kombineret med lyd, afspillet gennem hovedtelefoner, kan stimulere hjernens plasticitet og dermed give vedvarende forbedringer af tinnitus.

Lenire er en behandling, du kan foretage hjemmefra igennem et forløb på 12 uger med tre konsultationer. Vi guider dig med indledning, opfølgning og evaluering. Møderne kan både foretages online eller i klinik. Efter endt forløb beholder du udstyret og kan forsætte behandlingen, hvis du ønsker det.

Nyheden er bl.a. bragt på webmedierne ritzau.dk og medwatch.com, hvor du kan læse uddybende om de seneste forskningsresultater for Lenire.

Ritzau.dk:

“Det irske medicinaludstyrsproducent Neuromod Devices Ltd., som har specialiseret sig i behandling af tinnitus, har indgået aftale med Specialklinikken Borgå Aps., Danmarks længst etablerede private udbyder af tinnitus behandlinger, om at gøre Lenire apparatet tilgængeligt i Danmark.”…”I juni 2022 blev resultatet af et større studie, den anden af sin slags, publiceret i ”Nature – Scientific Reports” og kunne rapportere om større gennemsnitlig forbedring i tinnitus symptoner end sin første af slagsen, grundet optimering af behandlingsplanerne for deltagerne. 95% af deltagerne rapporterede om en forbedring i deres tinnitus symptomer”

(læs mere hér)

Medwatch.dk:

”Specialklinikken Borgå i Skive har indledt et samarbejde med medicoselskabet Neuromod Devices om at gøre en helt ny behandling af tinnitus tilgængelig for danske patienter.”…” Ifølge selskaberne er effekten af behandlingen, kaldet Lenire, undersøgt og bekræftet i kliniske studier med sammenlagt flere end 500 patienter.”

(Læs mere hér)

Det første og største studie involverede 326 deltagere, og blev publiceret som forsidehistorie i det internationalt anerkendte tidsskrift Science Translational Medicine i oktober 2020. I det seneste studie havde 95% af deltagerne efter 3 måneder opnået en forbedring med Lenire, og denne forbedring var stadig gældende efter 12 måneder hos 91% af deltagerne. Studierne er dermed blandt de største og længst opfølgende kliniske forsøg nogensinde udført på tinnitusområdet.

https://www.lenire.com

Lenire behandlingsplan til danske patienter
Lenire treatment plan international patients

Se vores informationsvideoer om tinnitus hér:

Frekvensbaseret musikterapi

Musikterapien er baseret på en biologisk mekanisme, hvor man ved hjælp af lyd, skræddersyet ud fra patientens tinnitusfrekvens, kan manipulere hjernen til at tro, at du har en hørenedsættelse i det område din tinnitus befinder sig i. Ved at lytte tilstrækkeligt længe til den manipulerede musik, hvor der er redigeret et kunstigt men et organisk lignende hul i lydbilledet, snydes hjernen til at tro, at det ikke er musikken, det er galt med, men i stedet din egen hørelse.

Idet den autonome del af hjernen, som har aktiveret alarmen, inderligt ønsker, at du skal høre denne alarm, vil den i de fleste tilfælde sænke “alarmtonen” til at lavere niveau, som systemet antager, du faktisk kan høre. For patienten betyder det i praksis ikke, at tonen føles mørkere eller dybere, men at der går længere og længere imellem de bemærker deres tinnitus. Eller med andre ord: deres tinnitus forsvinder ikke fuldstændigt, men tones så meget ned, at der kun skal marginal mental aktivitet eller mindre baggrundsstøj til at camouflere den. Tinnitus går således i de fleste tilfælde fra at være en væsentligt livskvalitetsforringende lidelse, til kun at være en parentes i patientens liv.

Efter tinnitustonen er faldet, foretager vi en ny måling, og der udleveres nyt musik, hvor et lavere frekvensområde er taget ud af musikken. Det er altså en længere proces, som kræver langvarig og vedholdende indsats af patienten. Men i gennemsnit bliver patients tinnitusfrekvens reduceret til omkring 20 % af udgangspunktet af, hvad den var, da de startede forløbet.

Det typiske forløb i musikterapi tager imellem 12 og 18 måneder. Hvis du ønsker et optimalt resultat af metoden, skal du forvente at bruge ca. 30 minutter hver dag på lytning. Hjernen må ikke stimuleres imens, og du må ikke udføre arbejdsopgaver imens. Men du kan med fordel lytte til musikken imens du går en tur i naturen, eller når du lægger dig til at sove.

Vi måler din frekvens løbende, og justerer musikterapien så den altid er tilpasset din frekvens, enten ved online-konsultationer (Teamviewer) eller ved fysiske konsultationer i Skive eller Århus.

Vores online målinger foretager vi via Teamviewer, med direkte link – ingen download.

Sådan lytter to til frekvensbaseret musikterapi

Behandling af det indre øre med laser og infrarød stråling

 

Ligesom en negativ påvirkning af øret vil kunne forværre tinnitus, vil en positiv påvirkning som den infrarøde stimulation af høresansecellerne kunne accelerere et fald i tinnitustonens frekvens. Behandlingen virker stimulerende for høresansecellerne og har en antiinflammatorisk effekt. Behandlingen er en proces der foregår over 4 x 8 minutter, og tilbydes kun i klinikken i Skive.

Nogle patienter vælger at komme til behandling ca. en gang ugentligt, andre vælger at tage 2 x 5 dage med behandling, hvor de overnatter her hos os, og gør det til et afslappende behandlingsophold. Ofte bliver patienterne mindre lydfølsomme efter behandlingen, og vi ser også betydelige høreforbedringer i diskant og mellemtoneområdet på jævnlig basis. Næsten alle vores patienter kombinere denne behandling med den frekvensbaserede musikterapi, og typisk ser vi en hurtigere forbedring, når de to behandlingsmetoder anvendes i kombination.

Musik er min terapi

Mathilde Bondo fra duoen Lasse & Mathilde har – som mange andre musikere – lidt af tinnitus i en årrække. Vi havde i sommers fornøjelsen af at have Mathilde i 2 x 5 dages behandlingsophold for se om vi kunne hjælpe hende.
Mathilde er typen der går all in” så hun valgte samtidig at gå på juicekur og badede hver dag i fjorden. Udover det egentlige tinnitusprogram, fik hun også akupunktur, elektromassage og zoneterapi.
Hvordan det gik, kan I læse om i Familiejournalen, der
både var forbi det skønne hjem i Lundeborg og klinikken i Skive.

Tinnitus er blevet den 5. mest hyppige lidelse

Se indslaget fra TV MIDT VEST om tinnitus, især med fokus på den stigende tendens til tinnitus vi idag desværre ser hos de 16-24 årige.

De interviewede en af vores yngste patienter, Maria på 15 år, der igennem de sidste 10 måneder har opnået et markant fald i tinnitus ved hjælp af frekvensbaseret musikterapi.

Læs Thomas Borgås udgivelser

Hovedkatalog tinnitus

Ny evidensbaseret tinnitusbehandling

Thomas Borgå
Thomas BorgåKlinikchef