Laserakupunktur og øvrig infrarød lysbehandling

Laserakupunktur og øvrig infrarød lysbehandling

Laser kan både benyttes til stimulering af akupunkturpunkter og til lokal behandling af muskler og led samt ved visse typer af hudlidelser. Vi bruger en af de mest avancerede og kraftigste lasere på markedet, som giver patienten den sikreste, hurtigste og mest effektive behandling. I langt de fleste tilfælde har laserbehandlingen en omgående effekt, hvor patienten føler færre smerter, mindre spændinger og mere bevægelighed allerede inden man forlader klinikken. Men laser kan også med stor effekt bruges til behandling af akupunkturpunkter, og kan således f.eks. virke kraftigt udrensende på kroppen igennem påvirkning af lever og nyrepunkter.

Vi bruger en to forskellige slags lasere i klinikken:

– såkaldt non invasive laser fra BTL på 4 x 400 mw, en laser med fire prober Laserstråler er elektrisk forstærket lys i specifikke bølgelængder. Vi programmerer inden hver behandling frekvens og ydelse i laseren, så det passer nøjagtig til den lidelse og det specifikke område der skal behandles. Strålingen giver en målbar påvirkning af cellerne.

– Medlouxx laser system med hele 10 dioder til stimulering af enkelte punkter – fra tyske Medlouxx udviklet på Universitetet i Paderborn – eneste i DK!

Hvad kan man behandle med laserterapi?

– Lidelser og betændelsestilstande i led og scener, f.eks. i skuldre, håndled, hofter, knæ, arkillescene, og fingre.
– Smerter og spændinger i musklerne, f.eks. i nakken, lænden og i bækkenet
– Betændelsestilstande og inflammation, f.eks. såkaldte ”ørebørn”

Ved laserbehandling kan der registreres følgende forandringer:

– Smertelindrende effekt pga. endorfin stimulation
– Inflammationshæmmende effekt
– Øget blodcirkulation og iltning
– Cellens evne til at regenerere forbedres
– Stimulation af intracellulære processer, f.eks. mitochondrier, natrium/kalium pumpen, fibroblaster

Om øvrig infrarød lysbehandling

Fertilitetsbehandling for mænd:

Mænd bliver behandlet med infrarød stråling (830 nm) direkte på testiklerne og prostata. Den infrarøde stråling reducerer oxidativt stress i sædcellerne og stimulerer sædcellernes ”kraftværker”, mitochondrierne, og kan således påvirke både sædcellernes levedygtighed, rækkevidde og hastighed.

Vi benytter det mest avancerede tyske udstyr, som sikrer at opvarmningen af testiklerne under behandlingen holder sig på et absolut minmum.

Det anbefales at øge sit indtag af antioxidanter under behandlingsforløbet, og pakken kan udvides til også at indeholde analyser for fødevareintolerance og vitamin-/mineralmangel for at sikre, at der hverken er fødevarer som forstyrrer kroppen, eller at mangel på næringsstoffer vil kunne ligge til grund for infertilitet.

Standard fertilitetspakke, mænd

  • 10 behandlinger med 830 nm infrarød stråling på testikler og prostata.
  • Afvikles over 4-8 uger.
  • Kr. 6.500,-

Udvidet fertilitetspakke, mænd

  • 10 behandlinger med 830 nm infrarød stråling på testikler og prostata.
  • Afvikles over 4-8 uger.
  • 1 stk. fødevareintolerancetest, Imupro Basic.
  • 90 fødevarer testes på tysk laboratorium inkl. blodprøvetagning af vores sygeplejerske og efterfølgende rådgivning ved Thomas Borgå.
  • Vitamin- og mineraltest, samt irisanalyse ved Frede Damgaard, Aarhus.
  • Kr. 9.950,-