Dark Adaptation Test: Sådan Måler Vi Resultaterne for AMD Behandling
Som de første i Skandinavien introducerer vi nu i 2024 Dark Adaptation tests til vores AMD-patienter.
Dark Adaptation test er et fantastisk supplement til øjenlægens løbende kontrol.
Her kan du læse mere om, hvad du kan bruge den nye testmetode til…
Hvad er dark adaptation?
Hvis du går en tur udenfor på landet om aftenen, uden gadelys og anden “lysforurening”, vil alle genkende, at de langsomt ser bedre og bedre, jo længere de opholder sig i mørket. Kommer der en bil kørende lige mod dig med fjernlyset tændt, vil du formentlig knibe øjnene sammen for at undgå at blive blændet af det skarpe, ubehagelige lys. Efter bilen har passeret dig, vil der gå et pænt stykke tid, før du igen ser perfekt i mørket.
Processen, hvor dine øjne tilpasser sig mørket, kaldes dark adaptation. Når du udsættes for kraftigt lys, som fra bilen, beskytter dine synssanseceller i nethinden sig, men når mørket igen indtræffer, beordrer hjernen synssansecellerne til igen at rejse sig og opnå maksimal lys-sensibilitet så hurtigt som overhovedet muligt.
Ur-mennesket ville befinde sig i akut fare, hvis det mistede orienteringsevnen ude i den vilde natur, hvor man både kunne falde eller blive angrebet, hvis man mistede synssansen.
Derfor er der kun ét gear for øjets dark adaptation: Cellerne beordres af hjernen til at foretage processen så hurtigt som overhovedet muligt – altså fuld kraft frem. Dette er med til at gøre dark adaptation-testen til en meget valid test: Kroppen vil aldrig foretage processen dovent eller på nedsat kraft, men derimod på kortest mulig tid. Derfor siger testen rigtig meget om cellernes egentlige evne til performance, for de kan kun gøre alt, hvad de kan.
Hvis du går fra en solskinsdag og ned i en kulsort kælder, vil det for de flestes vedkommende tage omkring 20-30 minutter, før de har genvundet det meste af deres mørkesyn. I denne proces når nethinden at blive mellem 10.000 og 1.000.000 gange mere lysfølsom, end da du stod udenfor i solens stråler(!).
Hver gang vi går fra lys til mørke, udfører kroppen således et lille mirakel.
Dark Adaptation som test for AMD
Det er normalt, at øjets dark adaptation forringes med alderen, men helt tilbage i 1800-tallet har man registreret, at øjensygdomme kunne føre til mærkbart forringet dark adaptation. Siden 2002 har flere kliniske studier konkluderet, at netop AMD-sygdommen giver en stærkt forringet dark adaptation-tid.
For patienter med genetiske anlæg for AMD vil man i mange tilfælde endda se forringet dark adaptation, til trods for at de ellers ser normalt og præsterer fint ved en almindelig synsprøve eller test af kontrastsynet.
Dark adaptation “fanger” altså begyndende AMD før en almindelig synstest, og endda i en del tilfælde før man er i stand til at se forandringer på den såkaldte OCT-scanning, som er den traditionelle testmetode for kontrol af AMD-patienter. Derfor anvendes dark adaptation-tests bl.a. i USA som screeningsværktøj for AMD, hvor f.eks. børn af AMD-patienter kan have gavn af tidligt at få fastslået, om der er begyndende tegn på AMD.
De seneste 8-10 år er der kommet dark adaptation-systemer til salg til klinisk brug, produceret både i Europa og USA. Udstyret er relativt kostbart og testen ret tidskrævende, og måske derfor er dark adaptation-testing mest blevet udbredt på private klinikker og hospitaler, især i USA. Eftersom dark adaptation-testen fortæller langt mere om AMD-sygdommens udvikling end traditionelle synsprøver, og fordi testen i modsætning til scanningsbilleder faktisk viser nethindens performance helt ned på celleplan, er det en yderst relevant test for AMD-patienter.
Hvordan foregår testen?
Man sidder i et mørkelagt rum og hviler hagen på en støtte, imens man kigger ind i dark adaptation-apparatet.
Vi sidder ved siden af dig under hele testen og følger testens gang samt dine reaktioner på en computer.
Først bliver du i 2 minutter blændet af kraftigt lys – herefter sidder du i mørket i 15 minutter.
Under de 15 minutter i mørket vil lysglimt opstå. Disse lysglimt kan opstå forskellige steder, i forskellig længde og med forskellige mellemrum.
Hver gang du ser et glimt, skal du klikke på et joystick, som du får i hånden. I løbet af de 15 minutter vil du blive i stand til at se stadigt svagere og svagere lysglimt, efterhånden som du vænner dig mere og mere til mørket (dark adaptation).
Computeren vil derfor hele tiden forsøge at give dig så svage lysglimt som muligt. Så hver gang du reagerer på et glimt ved at klikke, bliver næste glimt altså lidt svagere. Hvis du derimod ikke reagerer, bliver det næste glimt en lille smule kraftigere, indtil du reagerer igen. Computeren spiller således “bold med dig” og tilpasser lysglimtene efter dine reaktioner for hele tiden at finde grænsen for, hvad du lige akkurat kan se der i mørket.
Pårørende er meget velkomne – ofte får de faktisk en bedre forståelse for, hvordan testen fungerer, end den der udfører den, fordi de løbende kan følge med på computerskærmen i takt med, at testen skrider frem. Det er tit spændende for de pårørende at være med til, især anden gang testen udføres, da man får mulighed for at sammenligne resultaterne fra før og efter behandlingerne.
Igennem testen tegnes der en graf og nogle tal, som vi grundigt gennemgår efter testen. Du er naturligvis velkommen til at tage et billede af grafen og tallene, så du også selv kan sammenligne før og efter, når du kommer hjem. Ud fra såvel Dark Adaptation-testen som din subjektive oplevelse kommer vi med en anbefaling.
Har behandlingen hjulpet? – I så fald hvor meget og på hvilke parametre? Giver det mening med opfølgende behandling og i så fald hvor tit? Er der noget, jeg selv kan gøre for at forbedre tilstanden udover behandlingerne? Alle de spørgsmål bliver naturligvis besvaret.
Hvad måler Dark Adaptation-testen helt præcist?
Kort fortalt måler vi funktionsevnen i synssansecellerne på 2 parametre:
1) Hvor hurtigt synssansecellerne genvinder deres lysfølsomhed i mørket (jo hurtigere, desto bedre!)
2) Hvor lysfølsomme kan de blive på de 15 minutter i mørket (jo svagere lys de kan se, desto bedre)
Hvis vi sammenligner med en løbetest, kan man sige, at vi både måler, hvor lang en distance løberen kan tilbagelægge på 15 minutter, og hans tophastighed, når han performer allerbedst.
Tappe og stave – forskellige funktioner og forskellige tempi
Nethindens synssanseceller kan deles op i to forskellige typer af celler, og dark adaptation-testen måler performance i begge typer:
Tappene, der varetager det centrale syn og dit farvesyn. Tappene bruger du altså til at fokusere med og til at skelne farver fra hinanden.
Tappene kræver mindst ilt og blodforsyning, og er derfor de synssanseceller, der kommer sig hurtigst i dark adaptation-testen.
Stavene, der varetager det perifere syn og mørkesynet (som er uden farver, men reelt sort/hvidt).
Stavene er mere lysfølsomme end tappene og bruger mere ilt for at kunne præstere. Derfor bruger stavene længere tid på at komme sig end tappene.
Så først kommer tappene sig – senere kommer stavene til og hjælper dig med dit mørkesyn.
Hvad kan man konkludere ud fra testen?
Hvis tallene er væsentligt forbedret fra første til anden dark adaptation-test, vil vi normalt anbefale patienten at få en form for opfølgende behandling. Forbedrede tal for dark adaptation indikerer bedre blodcirkulation i nethinden/Bruchs membran, hvor druserne ved AMD normalt hæmmer blodcirkulationen. Har den infrarøde lysbehandling haft den ønskede effekt, vil man normalt efterfølgende have bedre blodcirkulation i nethinden, og dermed mere tilførsel af frisk, iltet blod til synssansecellerne.
Øjets dark adaptation-proces kræver meget ilt (og dermed blodforsyning), og netop derfor påvirkes dark adaptation negativt af AMD-sygdommen. AMD-patienten ophober druser med affaldsstoffer, som reducerer blodcirkulationen i nethinden.
Hvis testen ikke viser nogen fremgang, anbefaler vi normalt at indstille behandlingen. Et normalt forløb med 10 behandlinger bør resultere i en forbedring af synsevne og dark adaptation. Hvis dette ikke er tilfældet, bør patienten stoppe behandlingen.
Hvad er forskellen på en normal AMD-kontrol hos øjenlægen og en Dark Adaptation-test?
Synsprøven siger ikke nødvendigvis meget om den samlede synsevne, da det at fokusere på sorte bogstaver på hvid baggrund kun fortæller en begrænset del af sandheden om synets tilstand. OCT-scanningen derimod er et billede, der viser et tværsnit af nethinden, hvor man kan holde øje med udviklingen af druser (de ophobede affaldsstoffer), om der er synlig degeneration i laget af synsceller, eller deres “støttecellelag”, det retinale pigmentepitel (RPE).
OCT-scanningen kan sammenlignes med, at man sammenligner et landskab med et lignende billede taget året før. Er det synligt værre, eller er det uforandret? Måske er visse områder bedre, og andre værre. Så billedet er ikke nødvendigvis entydigt eller enkelt.
Ofte har vi oplevet, at patienten i en periode, hvor de selv føler, der har været fremgang i synet, får at vide, at scanningsbilledet er forringet, eller omvendt at patienten føler tilbagegang, men denne forværring kan ikke ses på scanningsbilledet.
Dark adaptation adskiller sig markant ved ikke at være baseret på billeder af området, men derimod at være en præstationstest af nethindens funktionsevne. Det kan sammenlignes lidt med forskellen på en hjertescanning og en løbetest. Scanningen kan afsløre, om der er synlige ting galt med hjertet, mens løbetesten vil afsløre, hvilken form hjertet og organismen faktisk er i.
Kan test af Dark Adaptation-testen erstatte løbende AMD-kontrol hos øjenlægen?
Nej, Dark Adaptation-testen er et fremragende supplement til øjenlægens løbende kontroller, men vil aldrig kunne erstatte dem.
Dark Adaptation-testen vil kunne fortælle mere om nethindens egentlige performance-evne, end en scanning og almindelig synsprøve vil være i stand til, og det er meget relevant som evalueringsværktøj, når man har AMD. Samtidig er Dark Adaptation meget velegnet til at screene for begyndende AMD.
Men Dark Adaptation-testen er ikke i stand til at spotte alvorlige forandringer som f.eks dannelse af blodkar (begyndende våd AMD), begyndende grøn stær (glaukom) eller nethindeløsning.
Selvom du får lavet løbende Dark Adaptation-tests, bør du derfor altid fortsætte med dine kontroller hos øjenlægen eller hospitalets øjenafdeling som hidtil.
Normalt bliver tør-AMD-patienter kontrolleret hos øjenlægen cirka hvert halve år, hvis udviklingen er normal eller gennemsnitlig. Hvis AMD-sygdommen står stort set stille, er det almindeligt kun at blive kontrolleret en gang årligt.
Nogle øjenlæger er desværre holdt op med at lave løbende kontroller af AMD-patienterne og opfordrer i stedet patienterne til selv at henvende sig, hvis de oplever forandringer.
Meningen med de løbende kontrolscanninger er at fange eventuelle tilstande i opløbet, så man hurtigst muligt kan iværksætte f.eks. indsprøjtningsbehandling/anti-VEGF, hvor tidlig hjælp meget vel kan være bedre hjælp. Vi opfordrer derfor patienterne til som udgangspunkt at forlange en kontrol minimum en gang om året.
Hvad skriver videnskaben om Dark Adaption og AMD
Dark Adaptation and its role in macular degeneration:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8911214/#B28-jcm-11-01358
Eksempler på test-resultater
fra vores patienter
Sådan læser du graferne:
Den vandrette akse er tiden, som vi altid sætter til 15 minutter.
Den lodrette akse er udtryk for lysets intensitet.
Man starter med at lysglimtene er relativt kraftige (og dermed placeret højt oppe på grafen). I takt med at øjnene vænner sig til mørket og bliver bedre og bedre til at se, bliver lysglimtene svagere og svagere (og kravler dermed nedad i grafen).
En stejl nedadgående kurve (en “sort piste”) er altså positivt, og udtryk for en sund nethinde der lynhurtigt genvinder sin evne til at opfange lys efter blændingen.
En langsomt nedadgående og mere vandret kurve (en “blå piste”) er derimod negativt, og udtryk for en nethinde med ringe funktionsevne og blodcirkulation, der bruger lang tid på at genvinde evnen til at opfange lys, efter de 2 minutters indledende blænding.
Patient 1
Norsk kvinde i starten af 70’erne, Tør AMD, arveligt disponeret. Meget markant forbedring af stavenes lysfølsomhed fra 61 db til 79 db. Resultatet af blot 5 behandlinger
Før behandling
Efter behandling
Patient 2
Norsk kvinde i midten af 60´erne. Tør AMD konstateret for 2 år siden. Før og efter 10 behandlinger. Forbedring af stave fra 67 db til 79 db.
Før behandling
Efter behandling
Patient 3
Dansk mand i starten af 80´erne, tør AMD igennem et par år. Synlig forbedring både på tappe (45 db til 50 db) og staves 57db til 67 db) funktionsevne efter behandlingsforløb
Før behandling
Efter behandling
Patient 4
Dansk kvinde i slutningen af 80´erne. Tør AMD igennem 4 år. Forbedring af stavenes funktionsevne efter behandlingen (fra 50 db til 62 db)
Før behandling
Efter behandling
